Strammer jeg bleen for meget?
”Jeg strammer bleen godt til for at være sikker på at der ikke kommer l… langt op ad ryggen”
Det hører vi mange sige, men tænk lige en ekstra gang over hvor meget du strammer bleen, for en for stram ble kan faktisk hæmme din babys udvikling.
Din babys mavemuskler skal have rum og plads til at vokse, så baby kan få den bedst mulige motoriske udvikling. Hvis bleen klemmer hele tiden, kan aktiveringen af mavemusklerne blive forstyrret.
Mavemusklerne er med til at stabilisere ryggen og arbejder blandt andet sammen med vejrtrækningsmusklerne, derfor er det vigtigt at give mavemusklerne den bedst mulige aktiveringsmulighed. Stabilisering af mavemusklerne kan også ske ved at ligge baby på maven, husk derfor at ikke at stramme bleen for meget.
En god tommelfingerregel er at man som voksen skal kunne have to fingre mellem ble og babys mave.
Se flere videoer om øvelser til motorisk udvikling og download appen her
Læs en af vores andre artikler – “Hvordan lærer jeg min baby at kravle?”
Skrevet af Andreas Aalund Moeskjær
Cand. Scient – Idræt og Sundhed – Syddansk Universitet