Hvorfor skal jeg ligge min baby på ryggen, når han godt kan sidde op alene og endda kravle?
Hvis din baby godt kan sidde på numsen alene eller allerede kravler rundt, kan det faktisk være en god ide at ligge din baby på ryggen når du går fra ham/hende et øjeblik. På denne måde får din baby mulighed for gennemgå alle udviklingstrin igen. 1. rulle om på maven – 2. op på alle fire – 3. kravle hen til det der er interessant – 4. sidde igen og eventuelt undersøge noget.
Hvis din baby er glad for at ligge på ryggen, så lig din baby på maven, så din baby får mulighed for selv at rulle om på ryggen, og omvendt hvis din baby er glad for at ligge på maven, så lig din baby på ryggen.
Vil din baby ikke vil ligge på maven, er det vigtigt at du forsøger at gøre det interessant for din baby at ligge på maven, da det at ligge på maven er vigtigt for din babys motoriske udvikling. Du kan eventuelt se nogle af de øvelser vi har i app’en under 0-3 måneder.
Skrevet af Andreas Aalund Moeskjær
Cand. Scient – Idræt og Sundhed – Syddansk Universitet
Billedtekst: Vil din baby ikke vil ligge på maven, er det vigtigt at du forsøger at gøre det interessant for din baby at ligge på maven.