Må jeg lege med mit for tidligt fødte barn?
Et barn som er født før termin, er nogle gange mere umodent og har dermed et mindre udviklet nervesystem end børn som er født efter 9 måneder i mors mave. Man skal derfor passe på med ikke at overstimulere præmature babyer.
Et for tidligt født barn skal igennem de samme ting som en baby der er født til termin, men nervesystemet er selvfølgelig en smule mere umodent og derfor skal man forsøge at læse de signaler barnet sender, og dermed give barnet ro og hvile når der er brug for det, og selvfølgelig give barnet opmærksomhed og leg når der er behov for det. Gennem legen vil du opleve at du bliver bedre til at læse dit barns signaler, for ja du må gerne lege med dit for tidligt fødte barn. Hvis den for tidligt fødte baby er vigende i blikket eller pylre, så er det tid til at give barnet ro og hvile, og det bestemt også okay.
Skrevet af Andreas Aalund Moeskjær
Cand. Scient – Idræt og Sundhed – Syddansk Universitet